97 11 43 46 // ungdomsskolen@mariagerfjord.dk

Rønbjerg Feriecenter

Glæd dig til...

For at tilmelde dig turen, skal du som minimum gå i 7. klasse, det er ikke nok kun at være 12 år.

Tilmeldingsfrist: 21. september kl. 23.00
Tid og sted
Weekenden 31. oktober til 2. november
Introaften den 1. oktober kl. 18.00-20.00 i Hadsund Hallerne
Aldersgrænse
Fra 12 år til 18 år. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Pris
750 kr.
Antal ledige pladser
Der er 150 pladser tilbage.

Beskrivelse

Er du klar på den vildeste weekend med vennerne?
🎉 Bowling, lasergame, poolparty, kreacafé, sport i hallen eller bare hygge i hytterne – lyder det som noget for dig?
Så skal du med, når vi tager på årets fedeste tur til Rønbjerg Feriecenter sammen med en masse andre unge fra området!
Hvad sker der på turen?
Du bor sammen med fem andre i hyggelige hytter – og I står selv for mad og indkøb.
Er I en gruppe på seks? Perfekt! Er I færre? Så finder vi sammen med jer ud af, hvem du skal bo med – måske ender du med nye venner for livet.
I løbet af weekenden kan du kaste dig ud i alt det sjove:
🎳 Bowling - Hvem er hyttens bedste bowler?
🔫 Lasergame - I kæmper mod andre hytter fra Ungdomsskolen
💦 Poolparty lørdag aften (kun for Ungdomsskolen)
🎨 Kreacafé – lav din egen T-shirts eller bøllehatte
🏀 Sport i hallen – f.eks. badminton, fodbold, klatrevæg og bungee-run
🌴 Tropisk badeland hele weekenden - Fri adgang hele weekenden
Det praktiske
📅 Dato: 31. oktober til den 2. november 2025
🚌 Transport: Bus tur/retur – med opsamling i Arden, Hadsund eller Hobro
🏡 Overnatning: 6-mands hytter på Rønbjerg Feriecenter
🍕 Mad: I står selv for mad og lommepenge – det er en del af hyggen!
💰 Pris: Kun 750 kr. – alt andet end mad er inkluderet!
Introaften – få styr på alt og mød dem, du skal bo med!
Før vi tager af sted, holder vi en introaften torsdag den 1. oktober 2025 kl. 18.00–20.00 i Hadsund Hallerne.
🔑 Find dine hytte-mates
På introaftenen bliver deltagerne fordelt i 6-mands hytter. Hvis du allerede er en gruppe på seks, går det lynhurtigt – så får I jeres hyttemappe med det samme og kan gå i gang med planlægningen.
Er I færre, så sammensætter vi jer med andre unge fra kommunen, som I måske ikke kender endnu – en oplagt chance for at få nye venskaber! Vi sørger for, at alle havner i gode grupper, og det plejer faktisk at være en af de ting, deltagerne synes er allermest spændende.
📒 Hyttemappen – jeres base for turen
Hver hytte får sin egen hyttemappe, som skal udfyldes sammen. Her planlægger I bl.a. en madplan, udfylder kontaktoplysninger, udpeger en hytteformand samt tilmelder jer de aktiviteter i ønsker at deltage i.

🩺 Vigtig info til lederne
Introaftenen er også stedet, hvor du og dine forældre kan videregive vigtig information til os ledere – fx hvis du har allergier, tager medicin, eller der er noget andet, vi skal være særligt opmærksomme på. Vi passer på jer – og jo mere vi ved, jo bedre kan vi gøre det.

Her kan du se samt printe plakaten til Rønbjerg Feriecenter: Rønbjerg 2025_Plakat

Der er bindende tilmelding og ingen tilbagebetaling, hvis man efterfølgende ønsker at framelde sig holdet.

Tid og sted

fredag 31. okt. kl. 14:00 - søndag 2. nov. kl. 16:00
Rønbjerg Feriecenter

Andre hold i samme kategori