Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien
Formålet er at skabe god trivsel for alle unge i Mariagerfjord Ungdomsskole, således at der 
skabes den bedst mulige platform for sociale fællesskaber, dannelse og læring, både 
digitalt og fysisk. 

HVAD ER MOBNING? 1
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. 
Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en 
del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper 
ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om andre siger stop.

Undervisningsmiljø | Børne- og Undervisningsministeriet

HVAD ER DIGITAL MOBNING? 2
Mobning kan foregå via digitale medier. Afsenderen kan være anonym, og modtageren er 
særlig sårbar, fordi budskabet ofte modtages på en privat enhed, hvor ingen andre kan se det 
og dermed stoppe det.
For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de 
sociale medier og samtidigt skal vi styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske 
dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum.

Undervisningsmiljø | Børne- og Undervisningsministeriet

Hvordan adskiller digital mobning sig fra anden mobning?
- Anonymitet – Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børn/unge
ikke ved, hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige
beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
- Stopper ikke – Digital mobning foregår i det digitale rum, og man kan derfor ikke 
undslippe mobningen. Hvis man slukker telefonen eller computeren dukker beskederne 
op så snart, man tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.
- Eksponering – Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det 
kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
- Flydende roller – I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme 
børn/unge som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.

FOREBYGGELSE AF MOBNING?
Forebyggelse af mobning kan ske i flere forskellige arenaer, og det involverer ligeledes mange 
forskellige aktører. Medarbejdere, ledelse, forældre og de unge har alle indflydelse på og 
mulighed for at forebygge mobning. Nedenfor ses eksempler på, hvordan mobning kan 
forebygges i forskellige kontekster:

- Ungdomsskolen har fokus på sociale fællesskaber, dannelse og læring med afsæt i 
anerkendelse, respekt og fællesskab, og giver plads til fejl.
- Ungdomsskolen sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om 
antimobning både hos undervisere og i ledelsen.
- Ungdomsskolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på 
forskellige måder og muligheder for at ytre sig.
- Ungdomsskolen har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt 
over for hinanden
- Ungdomsskolen kommunikerer tydeligt og jævnligt til unge og forældre og sikrer et 
respektfuldt samarbejde.
- Ungdomsskolens ansatte videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer 
de unges trivsel og digitale dannelse og organiserer viden om digital dannelse.

Digitale medier:
- Ungdomsskolen arbejder med digital dannelse om, hvordan man opfører sig
- Ungdomsskolen arbejder løbende med digital dannelse for at styrke de unge i at agere 
sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.

Sådan håndteres mobning og/eller digital mobning i Ungdomsskolen
Senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret mobning og/eller digital mobning, skal der 
udarbejdes en handleplan. Det er ungdomsskolens ledelse, der har ansvaret for, at der 
udarbejdes en handleplan. 

Undervisningsmiljøloven

Handleplanen skal:
- indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver bearbejdet og skal 
både forholde sig til hele elevgruppen og de direkte involverede parter.
- udarbejdes med udgangspunkt i det konkrete tilfælde. Foranstaltningerne i 
handleplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på både gruppe- og 
individniveau. Ungdomsskolen inddrager altid de involverede parter i udarbejdelsen af 
planen.
- være skriftlig og formidles til de involverede parter og deres forældre efter 
udarbejdelsen.

Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe 
mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. Gruppens rummelighed og 
sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, 
herunder forældre, AKT-vejledere/inklusionspædagoger eller SSP-medarbejdere. Der findes ### ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation 
og elevgruppe. Foranstaltninger kan f.eks. være:
- Indførelse af ekstra tilsyn med de unge.
- Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer.
- Synlig ledelse med fokus på relations-kompetence og inkluderende fællesskaber.
- Indsættelse af en ekstra personale i udvalgte perioder
- Lade de unge udarbejde deres egne principper for trivsel/at være en god 
kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, de unge selv finder aktuelt.
- Lave øvelser der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og 
opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
- Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter, eksempelvis 
teambuilding.
- Afholdelse af individuelle trivselsmøder med enkelte unge eller ungegrupper.

Klagevejledning:
De unge og deres forældre har mulighed for at klage over en sag vedr. mobning. Det kan 
være, hvis Ungdomsskolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret 
utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning. Helt konkret kan de unge og forældre 
klage over den handleplan, som ledelsen udarbejder senest 10 dage efter, at der er 
konstateret mobning. De unge og forældre klager i første omgang til ungdomsskolens ledelse, 
som sammen med forvaltningschefen vurderer klagen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i 
klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for 
Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for 
en rimelig frist.

 

Relevante links:
Red Barnet

 

 

Opdateret den 1. februar 2024.