Als Juniorklub
Vi åbner igen torsdag den 1. oktober kl. 18.00-21.00 - Se beskrivelse
Beskrivelse
Als Juniorklub – et hyggeligt fristed efter skole
Als Juniorklub er et tilbud efter skoletid for børn i 4., 5. og 6. klasse. Als Juniorklub er børnenes fristed til at være sammen med venner i gode rammer. Her er der plads til alle, og vores mål er at skabe et godt sted for dig at bruge din fritid.
I Juniorklubben kan børnene i princippet komme og gå, som de vil, men vi fører mødeliste, så vi altid ved, om børnene har været i klub. Hvis børnene forlader skolens område i klubtiden, anser vi dem for at være gået hjem.
Aktiviteter
Vi har elektroniske spilkonsoller, og vi vægter fællesskab, et positivt miljø og latter højt. Det gør vi blandt andet ved at spille:
- Pool
- Air-hockey
- Bordtennis
- EL-løbehjul
- FIFA
Derudover kan man lave forskellige hobbyting, hvis man har lyst.
Forplejning
Der er gratis vand, te, frugt og grønt.
Lejlighedsvis kan der også blive serveret knækbrød eller lignende.
Der kan købes hjemmelavede toast. Vi prøver inden for en rimelig økonomisk ramme at variere det tilbud, børnene har mulighed for at købe af snacks, toast m.m. Prisen er på et niveau, hvor alle gerne skulle kunne være med.
Der sælges også slik og sodavand.
Pris og tilmelding
Pris for sæsonen: 200 kr.
Eleven tilmeldes via siden her, og der betales ved tilmelding.
Ved yderligere spørgsmål vedrørende tilmelding er du velkommen til at kontakte Sisse Andersen på siand@mariagerfjord.dk.
Forældre
Forældre er altid velkomne til at kigge ind og få en snak eller få svar på det, der ikke står på siden.