Erhvervsklassen
Erhvervsklassen er et praktisk og erhvervsrettet undervisningstilbud for unge, som har mistet motivationen i deres nuværende skolegang, eller som har været fysisk eller mentalt fraværende i en længere periode. Mange elever har derfor huller i deres viden, færdigheder og arbejdsvaner og har brug for et mere håndgribeligt, struktureret og praksisnært skoletilbud.
Tilbuddet forbereder eleverne på ungdomsuddannelse, arbejdsmarked og på at indgå i ungdoms- og voksenlivet med større trivsel og livsduelighed.
MÅLGRUPPE
-
Elever i 8.–9. klasse (samt 10. klasse, hvis det vurderes, at eleven kan profitere af tilbuddet).
-
Unge, der kan få et større udbytte af et mere praktisk betonet og erhvervsorienteret skoletilbud.
-
Elever, som har brug for en anderledes skolegang og som ofte har oplevet udfordringer med fremmøde, motivation og kontinuitet.
Der foretages altid en individuel vurdering af, om en elev passer ind i den aktuelle elevgruppe.
VISITATION
Erhvervsklassen er altid klar til dialog med elever, forældre, skoler og samarbejdspartnere, så alle kan være med til at vurdere, om tilbuddet er det rette.
Visitation foregår via distriktskolen og/eller i samarbejde med PPR. Erhvervsklassen har løbende optag.
På et visitationsmøde mellem distriktsskolen, ungdomsskolen, forældre og eleven vurderes
det, om Erhvervsklassen er et kvalificeret og brugbart alternativ til den unges nuværende
skolegang.
Herefter kan eleven starte i en 14-dages praktikperiode i klassen.
Efter praktikforløbet vurderer alle parter i fællesskab, om Erhvervsklassen er det rette tilbud.
MÅLSÆTNING
-
Eleven skal opleve succes og trivsel.
-
Eleven skal have en uddannelsesplan.
-
Eleven skal løftes fagligt i dansk og matematik.
-
Eleven skal træne livsduelighed og socialiseres til ungdoms- og voksenlivet.
-
Eleven skal lære at håndtere og løse sociale konflikter.
Hverdagen er handlingspræget, men samtalen er et afgørende pædagogisk redskab i arbejdet med elevernes udvikling.
De tre pædagogiske kernepunkter i Erhvervsklassen er:
-
At tage udgangspunkt i elevens situation
-
At give sig god tid
-
At tilbyde en nær og stabil voksenkontakt
ERHVERVSKLASSENS ORGANISERING
Dagligdagen er struktureret med fokus på elevens tryghed, overskuelighed og udvikling.
Lærerne udarbejder i samarbejde med eleverne individuelle mål og uddannelsesplaner.
Eleverne undervises i:
-
Dansk
-
Matematik
-
Relevante fag og temaforløb efter behov
PRAKTIK
Praktik er en central del af undervisningen og fungerer som et redskab til erhvervsafklaring.
Praktikken kan være:
-
Ekstern på virksomheder
-
Intern på skolen
Målet er at give eleven erfaringer, der kan hjælpe med at vælge den rette fremtidige
retning.
Praktik er som udgangspunkt ulønnet, men kan i nogle tilfælde indgå som job i en afklaringsperiode.
Brobygning og andre erhvervsintroducerende forløb indgår også.
UNDERVISNINGENS INDHOLD
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens kompetencer, potentialer og behov.
Der opstilles individuelle mål for både undervisning og praktik.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne bliver bevidste om deres egne styrker og
udfordringer og får bedre muligheder for at forankre sig i uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Alt undervisning tager afsæt i elevens aktuelle standpunkt.
PRØVER
Elever i 9. og 10. klasse aflægger folkeskolens prøver i dansk og matematik for 9. klasse efter gældende regler.
UDSLUSNING
Udslusningen planlægges, så elevens alsidige udvikling understøttes bedst muligt, og så eleven kan opnå optimal udbytte af skoleforløbet.
Målet er, at eleven efter Erhvervsklassen er bedst muligt rustet til:
-
Ungdomsuddannelse
-
Job eller erhvervsafklaring
-
Et stabilt ungdoms- og voksenliv
Dette sker via elev- og uddannelsesplaner.
Elevens kontaktlærer følger eleven i overgangen til ungdomsuddannelse og støtter opstarten i den første periode – efter aftale med elev og forældre.
FOLDER
Her kan du læse og hente Erhvervsklassens folder